Den danske pølsevogns historie

Pølser – kød stoppet i en tarm – har været kendt siden oldtiden. Vi ved ikke hvem, der opfandt ideen med at stikke en pølse mellem to stykker brød, men fænomenet kendes i hvert fald fra senmiddelalderen, hvor pølsebrød var til salg på gaderne i de store tyske byer.

Da vores første pølsevogne dukkede op i København, havde de længe været faste indslag i de tyske byer, hvorfra de bredte sig til Göteborg og Oslo. Her i byen havde en dansk musiker ved navn Charles Svendsen Stevns en nebengesjæft med at drive syv pølsevogne rundt om i den norske hovedstad. Forretningen gik så glimrende at han i 1910 søgte om lov til at indføre pølsevogne i København. Det var dog først i 1917 under socialdemokraterne at sagen fik så megen fremme, at Indenrigsministeriet kunne presses til i 1921 at dispensere, så Borgerrepræsentationen kunne give Stevns en særbevilling. Før ud var gået lange og mange debatter, hvor byens restauranter og folkekøkkener havde kæmpet mod de nymodens vogne.

Selve vognene var små trækasse på to hjul. Udstyret med et kogekar, der var opvarmet med en primus samt en brødskuffe. På dette tidspunkt stod pølsemanden ude i al slags vejr og frøs, mens han serverede pølserne inde i deres rundstykke. I første omgang startede Stevns med seks pølsevogne, der havde stadeplads ved Rådhuset, Nørrebros Runddel, Christianshavns Torv, Gammeltorv, Nørreport og Vesterbros Torv.

Herefter gik det hurtigt med at udbrede ideen til resten af landet, først Ålborg og sidst Århus. På det tidspunkt var der tale om at man som pølsemand havde en franchise, hvilket betød at der skulle betales provision af omsætningen.

Det var først under 2. Verdenskrig, at pølsemændene blev selvstændig erhvervsdrivende. Til gengæld indførte København, at stadepladserne skulle gives til invalide, der ellers ikke kunne passe et almindeligt arbejde. På denne måde opstod den ”sociale pølsevogn”. Endnu i dag er det krav i København og et par flere byer at pølsemanden for at få bevilling skal være invalid.

Samtidig begyndte man at bygge vogne op, så de kom til at ligne vore dages pølsevogne, hvor pølsemanden kom i læ for kulden. Langsomt udvikledes det som i datiden blev kendt som ”Café Fodkold”.

Café Fodkold, Skinkekutter eller foderbrættet. Pølsevognen har mange kælenavne, og der er ikke meget så dansk og hyggeligt, som en gammeldags pølsevogn. Haaning A/S har bygget pølsevogne fra 50’erne.

Mettes Pølsevogn er bygget i 1988 hos Haaning, den var ved at være en trist gammel dame efter alle disse år, vognen er blevet totalrenoveret i sommeren 2024 NU  er også mulighed for at få denne fantastiske  gamle pølsevogn til netop jeres fest eller event Pølsevognen er tænkt som et event-midtpunkt for private , virksomheder, plejehjem alle er velkommen , Eksempel; virksomheden holder åbent hus, firmafest eller en promotion-event, så er pølsevognen det hyggelige midtpunkt, hvorfra pølser, bliver serveret, så stor eller lille fest er alle velkommen , og privat kan ”onkel John altid spise 2 hotdog til natmaden, elle  ældre borgere lyser op når de kan genkende den gamle vogn

I dagligdagen er Pølsevognen måske også en form for frikvarter for mange?, her skal der være plads til Direktøren som ikke lige orkede kantinen den dag ,eller den hjemløse med sin hund, samt nogen mennesker der er udfordret med livets udfordringer, hos Mette ER alle lige og alle kan få en snak over disken

Turisterne skal jo forkæles med den traditionelle danske hotdog, se hvordan den bliver tilberedt , tage billeder og videoer og pludselig smager den jo også af én til

Folk der er trætte af at høre om kostråd og veganisme, hele tiden kommer til Mette , som   tillægger den lille opblomstring pølsevognsejernes evne til at oppe kvaliteten.

Netop kvaliteten af vare er det som Mette slår på, ”Nej jeg kan ikke sælge en fransk hotdog til 15 kr. som tankstationer og store supermarkeders kæder, jeg vælger at levere en god kvalitet til mine kunder og sørger for de får en smags oplevelse fra gode leverandører og slagtere.

Det samme gør madhistoriker Bettina Buhl, og hun tror på pølsevognens overlevelse trods det stigende fokus på sundhed og klimavenlig mad i samfundet. – Noget, man glemmer i de her kostråd, er jo, at maden smager bedst i fællesskab. Der er en udbredt singlekultur og meget ensomhed i Danmark, og om nogen skal vi jo hylde den lokale pølsemand for at lægge øre til rigtig mange historier, siger hun og fortsætter:

– Den skal nok overleve, og med 100-året kan det komme ind i danskernes bevidsthed, at det er en institution, som de skal huske at støtte, siger Bettina Buhl.

Samtidig findes der en mondæn Forening til Pølsevognens Bevarelse, der huserer på Facebook og i skrivende stund har 46.730 venner

I 1950 var der omkring 700 pølsevogne i København som skrevet i forordet  Der er desværre kun 69 rigtige Københavnervogne tilbage ,………..

Så ” SPIS DIG MÆT hos Mætte ” og bevar pølsevognen

Velbekomme

Mette